JUNI 2025 Den 31. maj 2025 er deadline for indberetning af emballagemængder til Dansk Producentansvar. Både fødevarevirksomheder og andre virksomheder med producentansvar for emballage skal sikre, at deres faktiske emballagemængder for 2024 er indberettet med udgangen af maj. Mange har allerede indberettet til såkaldte kollektive ordninger som fx VANA og Emballageretur. Men en bekymrende del af virksomhederne har opgivet på forhånd. - Især mange virksomheder, som anvender genbrugsemballage, oplever de nye regler som værende så komplicerede, at de har opgivet at indberette. Dertil kommer, at mange små og mellemstore virksomheder simpelt hen ikke råder over de medarbejderressourcer, der er nødvendige for at løse indberetningsopgaven, siger Marianne Roed Jakobsen, administrerende direktør hos VANA. De nye regler indgår i det udvidede producentansvar, som efter planen indføres i Danmark den 1. oktober, dvs. allerede om fire måneder. Producentansvaret tager primært afsæt i EU’s emballageforordning, som har til formål at reducere mængden af emballage, sikre effektiv indsamling og håndtering af emballageaffald og fremme, at al emballage kan genbruges eller genanvendes. Nemco kan beregne vægt Hos Nemco, der er førende leverandør af udstyr og emballageløsninger til fødevareindustrien, medgiver business director Michael Borch, at de nye regler ved første øjekast kan virke indviklede og uklare. - Hvis man har svært ved at overskue opgaven med at indberette, kan vi hos Nemco hjælpe med at skabe overblik, så indberetningsopgaven bliver lettere at håndtere. Vi kan fx hjælpe med at beregne vægt pr. indkøbt pakke emballage. Vi kan også estimere, hvor store mængder pakkemaskinen skærer fra. Den fraskårne del af emballagen kategoriseres som industriaffald og skal derfor ikke indrapporteres som emballage, der sendes på markedet, siger Michael Borch. Han anbefaler fødevarevirksomhederne at have medlemskab i en kollektiv ordning som VANA eller Emballageretur. - VANA og Emballageretur kan bl.a. rådgive om, hvordan forskellige typer emballage skal indberettes. Inddelingen i kategorier bliver meget afgørende for, hvor meget man skal betale i afgift, når reglerne træder i kraft, siger Michael Borch. Uklare regler kort tid før start Selv om både Nemco og de kollektive ordninger kan hjælpe virksomhederne i fødevarebranchen et godt stykke videre, er visse fortolkninger fortsat uafklarede, hvilket skaber usikkerhed hos virksomhederne. Ifølge Rikke Halkjær Kristensen, som er fagchef hos Emballageretur, er det relativt sent blevet afklaret, hvordan genbrugsemballage skal indberettes. - Det har skabt frustration i virksomhederne, at der først ret sent er kommet et klart svar på dette spørgsmål. Dertil kommer, at der er usikkerhed om emballage, som er i kontakt med fødevarer. Blandt andet derfor kan det være svært at vurdere, hvad man konkret skal gøre for at undgå, at emballage bliver placeret i den røde kategori, som man skal betale afgift for, siger Rikke Halkjær Kristensen. De kollektive ordninger har i samlet flok problematiseret, at der stadig er ting, som er uklare. De kollektive ordninger har derfor opfordret til, at myndighederne i starten ikke sætter for hårdt ind mod de virksomheder, som har svært ved at overskue retningslinjerne. Nye materialer kan blive en god forretning Både Rikke Halkjær Kristensen og Marianne Roed Jakobsen er dog sikre på, at producentansvaret træder i kraft i Danmark den 1. oktober. - Der er stadig mange usikkerheder, uklarheder og tolkninger, men jeg er ikke i tvivl om, at noget bliver klar til 1. oktober. Vi er i hvert fald klar, siger Marianne Roed Jakobsen. Michael Borch råder fødevarevirksomhederne til at slå koldt vand i blodet, selv om startdatoen for producentansvaret nærmer sig. - Vi har mange materialer, der er genanvendelige og udviklet til de nye systemer. Vi har testet dem over en lang periode og tester stadig. De nye materialer kan i stor udstrækning køre på eksisterende maskiner. Det kan godt være, at nogle af de nye materialer er lidt dyrere, men det kan sagtens vise sig at blive en god forretning at prioritere emballage af genanvendelige materialer i stedet for de traditionelle, fastslår Michael Borch. Læs mere om Nemcos emballageløsninger her: https://nemco.dk/emballage/
Læs artiklen her, hvor Nemco bla. opfordrer virksomheder til at søge rådgivning
Læs mereFleksibelt og præcist fyldebord fra VEMAG Machinenbau
Læs mereVEMAG HPnx er udviklet med fokus på høj præcision og produktkvalitet.
Læs mereBettcher og Nemco lancerer nu Whizard Versa trimmeren, designet til slagtere og mindre fødevareproducenter.
Læs mereLæs med her om næste deadline for det udvidede producentansvar
Læs mereLæs med her om næste deadline for det udvidede producentansvar
Læs merePlanlægger du at du skal til IFFA 2025, kan du bestille din billet hos Nemco. Du kan møde alle vores specialister alle dage.
Læs mereÅrets store messe for bageri og konfekture afholdes i maj. Du kan bestille din billet hos Nemco og møde alle vores specialister alle dage.
Læs mereLæs med her om Judiths internship hos Nemco
Læs mereKvalitet, konsistens og nemmere arbejdsgange er grundlaget for samarbejdet mellem Hart Bageri og Nemco
Læs mereNemco er selvfølgelig med som partner og udstiller, når ScanPack åbner dørene for årets event i Göteborg den 22. oktober 2024.
Læs mereBevar friskhed og aroma i dine kaffebønner – Vælg kaffemballage med ventil.
Læs mereLæs mere om dagene og hvordan du tilmelder dig
Læs mereLæs mere om samarbejdet mellem Nemco og Astech
Læs mereMød Nemco til Interzoo 2024 i Nürnberg.
Læs mereDeltag og få den nyeste viden om det udvidede producentansvar
Læs mereVi er glade for at kunne byde velkommen til Kristian Wagner som ny CSO for Nemco Group
Læs mereLæs med her om samarbejdet mellem Delika og Nemco
Læs mereNemco er selvfølgelig med, når Anuga FoodTec åbner dørene for årets event i Köln.
Læs mereNemco er selvfølgelig med, når IBA åbner dørene for årets event i München.
Læs mere